Fredag nuppede Nicolai disneysjov med børnene, da jeg var til et arrangement med mit nye arbejde. Så er jeg ligesom igang 😉 jeg kom hjem og nåede at kysse dem godnat, og så var jeg egentlig bare rigtig træt. Nye indtryk! Jeg tog afsted til arrangement igen lørdag, men kom hjem tidlig eftermiddag. Og da var Alvin hos en ven, så vi andre tre tog forbi vores lokale Paradis is, hvor der var godt med mennesker. Elsker det liv der er, særligt en varm forårsdag. Og det får vi noget mere af, altså nok ikke mere forår, men altså byliv, når vi flytter til Køge. Det bliver godt!
Søndag var det endelig tid til årets gymnastikafslutning. Noget Aya har glædet sig til, og vi havde ikke set opvisningen, da vi ikke har måtte lure ved træningen, og Aya gik meget op i, at vi altså ikke måtte se noget på forhånd. Så det var en dejlig oplevelse igen se hende og de andre på holdet koncentrere sig og bare være dygtige. Jeg bliver altid så stolt. Ikke kun af hendes kunnen, men dét at hun bare er helt cool med at optræde i en stor hal fyldt med mennesker. Og se hendes stolthed også.
ikke lige det bedste billede af mig, men tjek lige den seje gymnastikpige. Hun har altså stil! hendes tøj har hun jo selv styret i nogle år, og hun gør det godt.
Vi blev ikke i hallen hele dagen. Det var vejret simpelthen for godt til. Så vi tog hjem og var ude resten af dagen. og sluttede selvfølgelig med at Hjem-is kom forbi. Så en helt perfekt weekend!og i morgen, ja der går vi jo på weekend igen – en forlænget én af slagsen!
-Sebrina
The post En weekend med sol, arbejde og gymnastikopvisning appeared first on denormale.