Den her pinse vil blive sådan en pinse vi nok altid vil huske. Altså medmindre at vi fremover får maj måneder som denne, men det tvivler jeg altså på. Det kan da næsten ikke lade sig gøre med så mange uger med sommervejr!? Så det her vil blive sådan en pinse vi kan huske, når vi om flere år holder pinse. “Dengang i 2018 hvor maj måned slog varmerekord”. Jeg nyder hver dag og er taknemmmelig. Tænk sig at vejret har så stor indflydelse på energi og humør. Jeg håber virkelig det lagrer sig, og hvis det så pisser ned i juni og juli, så kan jeg tænke tilbage på maj måned, og så er det hele okay. Og det bliver det. Okay, for vi drager jo 17 dage til Italien, så jeg tror ikke kun det bliver pinsen i 2018 vi husker, men faktisk hele sommeren. Særligt fordi vi i august starter på et helt nyt kapitel i Køge. Det gør mig glad. Det hele. Hele kombinationen.
Tilbage til pinsen.
Fredag lagde vi ud med en helt traditionel fredag, med fredagsslik, disney og så aperol efter børnene sov.
Lørdag formiddag var Alvin og Nicolai til gymnastik, og til middag mødtes vi med en veninde og hendes to skønne børn i Kongens Have, hvor vi spiste frokost og ellers bare sludrede og nød det gode vejr. Vi gik derfra ned til Kongens Nytorv for at få lidt karneval, og det fik vi! Aya var ret skuffet over at vi ikke maste os ind blandt alle på Kongens Nytorv, men det var lige trængt nok. Men da vi så gik ned ad Strøget kom der en masse farverige dansere, og så var det hele heldigvis godt igen 😉 Vi havde iøvrigt Nellie med, og hun klarede det så flot. Både s-tog, Kongens Have og karneval.
Da vi kom hjem kunne vi få handlet ind til Alvins fødselsdag og gjort hjemmet præsentabelt…
Søndag var det jo Alvins fødselsdag. Den dag er blevet beskrevet her.
Og mandag var en dag uden planer, hvor der blev samlet lidt af det Lego Alvin fik i fødselsdagsgave, vi fik “fisket”, og jeg og børnene tog endnu en dukkert i det friske hav.
Jeg satser på at weekenden også skal skydes igang med en dukkert, og så er der ellers også en proppet weekend i sigte. Men med gode aftaler. Dem har vi mange af for tiden 🙂
Må I få en dejlig weekend allesammen!
-Sebrina
The post Vidunderlig pinse appeared first on denormale.