Fredag kunne både Nicolai og jeg tage arbejdet hjemmefra. Der er ret stille i øjeblikket, så det er altså en fantastisk mulighed at have. Nicolai grillede pølser og brød til os og håndværkerne, som i fredags fik sat vinduer og døre i ude i udestuen. Så det var jo en festdag der skulle fejes med grillpølser og sodavand! Børnene rendte rundt og legede, og sen eftermiddag var det tid til at køle af nede i marinaen.
Og det blev vi – kølet af! Syntes vandet var koldere end det ellers har været…? Aya tog hjem til veninden for at spise og overnatte, og vi andre tog en hurtig aftensmad og kun halvdelen af Disneysjov, fordi aftenerne suser afsted når solen skinner og varmer. Det er skønt, og Alvin var ok med det (for han fik jo stadigvæk sit slik). Ved midnat ringede Aya, og ville hjem, så det kom hun naturligvis. Heldigt det blot er 200 meter fra os. Og på grund af den sene sengetid, sov hun til 10.45 lørdag. WTF!? Så der havde vi andre altså været vågne i et par timer, og taget det langsomt. Nicolai og jeg kørte i Silvan, og så skulle der lidt tempo på derefter, da vi skulle i Cirkus Summarum, som skulle være en overraskelse for børnene, men endte med ikke helt at blive det, da vi havde en større konflikt omkring dét at skulle have tøj på, og skulle andet end at se fjernsyn, og jeg måtte tale nogle alvorsord, og informere om planen, og så fik piben en anden lyd. Det kunne vi så også tage en snak omkring, at det altså ikke holder, at de først gider at komme ud ad fjerene, hvis der sker noget i deres favør. Så vi fik os endnu en alvorsnak, og startede lige forfra, da humøret trængte til at blive nulstillet. Jeg var nemlig på nippet til at forære billetterne til nogle andre, da Aya fik et flip over at hun ikke var garanteret popcorn, efter lige at have fået nyheden om Cirkus Summarum og beordrede, at hun skulle have popcorn derinde. Så hun fik valget om at blive hjemme og spise popcorn, eller komme i Cirkus Summarum. Både Nicolai og jeg har det meget stramt med forkælet adfærd. Og de ER forkælet vores børn. Og vi er jo selv skyld i det, og derfor er det også vores pligt, at gøre vores ypperste for at lære vores børn, at være taknemmelige og værdsætte de store og små ting i livet. Vi har “arbejdet” en del på dét, at der er forskel på; “må jeg ikke godt nok få….”, eller værre; “hvornår må jeg få? til; “det kunne jeg virkelig godt tænke mig”. Og det med at nyde de ting/oplevelser man får og står i lige nu, i stedet for at fokusere på det man ikke har. Den sev ind, og de fik popcorn og den der lysdims, men et nej til slush-ice uden at gøre oprør over det (halleluja!).
Vi havde alle en god oplevelse til Cirkus Summarum, og en rolig lørdag aften med spil og trampolin i haven. Så vi gik alle i seng med en god fornemmelse.
Søndag stod på no plans. Og det endte med at blive en drømmesøndag. For der var ingen børn der spurgte efter at se fjernsyn, spille iPad eller sidde med mobilen. Nej der blev leget med nabobørnene, og de løb frem og tilbage, hvinede og skreg, og tikkede ikke om is. Så for én gang skyld kunne vi spørge, om de kunne tænke sig en is. Det er også noget vi har snakket med dem om, haha. At det kunne være fedt, at vi kunne få lov at tilbyde en is i ny og næ, frem for at være blevet spurgt om det mange gange om dagen. Og det bedste var under aftensmaden, hvor Alvins spurgte; “må vi godt løbe ud at lege igen, når vi har spist?” – og lige dér gav det mig flash back til egen barndom, hvor netop de dage var de fedeste. At lege med vejens børn, og særligt at få lov efter aftensad også. Og det samme gentog sig i går, hvor de legede ude til 20.30, og i skrivende stund har de også leget i flere timer med vejens børn, og spurgt om de må lege igen efter maden. Vi har det godt her <3
-Sebrina
The post “må vi godt gå ud at lege efter vi har spist aftensmad?” appeared first on denormale.