Fredag har jeg berettet om her. Lørdag stod Nicolai og børnene op til et vækkeur, da Nicolai havde en tjans igennem håndbold, hvor klubbens medlemmer står som frivillige til et stort genbrugsmarked i Hvidovre, hvor indtjeningen går til håndboldklubben. Han havde Alvin og Aya med, som blev hentet af Farmor kl. 10. Det er et fint initiativ det genbrugsmarked, som jeg lige skulle minde mig selv om i min ærgerlighed over at det gik ud over en formiddag og middag, hvor vi havde snakket om at tage ud til en lækker brunch uden børn. Indtil Nicolai fik set i kalenderen og blev mindet om det arrangement tidligere på ugen. Men ingen grund til bitterhed, og jeg tog den bare langsomt i sengen, gav den gas med at scrolle rundt på telefonen, og tog til cross fit kl. 10. Virkelig en egomorgen, og det var kærkomment. Træningen gik overraskende godt efter jeg ikke har været afsted i 14 dage, men blot lavet lidt hjemmeøvelser, så der var højt humør! Nicolai var hjemme igen ved 13 tiden, og vi var ude ad døren en halv time efter. Vi ville nu ind forbi Skindhuset og få styr på det læder, som vores spisebordsstole skal polstres med. Og vi fik købt det smukkeste brune bløde læder, og det føles så godt at få gang i bare ét af de små ufærdige projekter vi har. tilgengæld følte vi ikke lige for alle de mennesker i byen, og vendte hurtigt snuden hjem mod Køge og sofaen, og besluttede os i stedet for at få prøvet et af de bedre spisesteder i Køge til aftenen
Duevangs kunne godt finde plads til os, og vi fik skøn skøn mad og behagelig betjening, og glædede os over at det også er muligt at få mere moderne og nordisk mad i vores Køge Meget mætte slog vi os (igen) ned i sofaen og slugte tre episoder af Peaky Blinders, og sov alt for sent. Kl. 8.30 vækkede vækkeuret os, for planen var den årlige familietur i Tivoli, men pga. vejret blev det rykket til om 14 dage i stedet. Så Nicolai kørte ind og hentede børnene, som havde haft en dejlig dag med farmor, som havde dem med i Eventyrteatret om lørdagen, og ellers bare hygget for fulde hammer.
Det var trætte og irritable børn vi havde om søndagen, så det var helt okay at Tivolituren blev rykket. Det er stadig nyt for os at de to kan blive så sure på hinanden, som de kan for tiden og i går var det værre end vi har oplevet tidligere. Med skrig, gråd og slåen. Så uanset hvor rummende, diplomatiske og alt det der vi forældre er, så kan sådanne konflikter godt trække tænder ud rent energimæssigt. Vi fik snakket godt ud om det om aftenen, da det ikke nytter noget midt i kampens hede, og det er ikke fordi de ikke må være uenige og ikke gide hinanden, men det var i overkanten i går. De leger stadig meget sammen, sover sammen osv, så det er helt almindelige konflikter (tror jeg!?), men rart er det ikke. For nogen. De var smadrede. Alvin havde problemer med at finde ro til at falde i søvn, og endte nede i vores seng, hvor han sov med det samme. Og det passede mig glimrende at skulle ligge tæt med ham om natten. Det er så sjældent nu, for de sover på en madras på gulvet, hvis de kommer ned i løbet af natten, og snart, så bliver det nok lidt svært, når der er en baby også. Så nyder virkelig at have dem sovende ved mig. Også selvom jeg vågner flere gange om natten, men det gør jeg alligevel fordi… graviditet.
–Sebrina
The post Decemberdagbog #7 (weekenden) appeared first on denormale.