Det halter lidt efter med sådan at kunne bruge en masse tid på bloggen for tiden, og det skyldes at vi nyder december og udover dét naturligvis arbejder, træner (lidt), hverdagshurlumhej og om aftenen ser VM i håndbold eller Netflix :-D. Nicolai er blevet helt optaget af Gotham (en serie om Batman før han blev Batman), så når han ser den, bruger jeg tiden på inspiration på nettet (julegaver, bryllup, blog osv.!). Ellers er vi også begyndt på en ny fællesserie – Narcos, som de fleste af jer andre Netflix’ere nok kender
Men her er nogle glimt fra vores foreløbige december
På Ramasjang starter Sebastians Jul kl. 16.40, så hvis der ikke er fritidsaktiviteter på programmet (gymnastik eller svømning), er børnene svært optaget foran TV’et, og får her også noget spiseligt. For tiden har vi huset fuldt af sunde godter i form af tørret frugt, men der sniger sig da også lidt julebag med i skålen. I vores lokale Super Brugsen var der sådan noget færdiglavet småkagedej på tilbud, så der blev købt nogle ruller med hjem, og på 10 minutter dufter her af hjemmelavet lækkert julebag. Easy peasy. Man skal bare skære ‘pølsen’ i skriver, smække skiverne på bageplade og i ovnen, og det kommer der lækre sprøde julekager ud af. Er fan af de nemme løsninger. Stor fan! Men vi laver naturligvis også selv hjemmebag i december…
Sidste søndag havde Nicolai igen sørget for hjemmelavede pandekager. Altid et hit.
Vi har kørt i S-tog og metro sammen med mormor, morfar, onkel og kusine Marie. Vi havde nemlig en dejlig dag med besøg i Tivoli og derefter til koncert i DR byen. Men det er jo en oplevelse i sig selv af tage offentlige transportmidler når man ikke er bybørn, for ellers foregår det meste jo via bil.
der er blevet bygget huler. Det kan Aya og Alvin bruge ret lang tid på. Og så sidde derinde med lommelygter og kigge i bøger. Ret så hyggeligt!
og så er der tidspunkter med opstillede billeder. De bliver for det meste ikke så gode. Aya i selvvalgt tøj og hår naturligvis. Hun har god stil.
Nu vil jeg hoppe i bad imens her er lidt lørdagsro, og så skal vi alle ud ad døren. Nicolai og børnene skal til 12-års fødselsdag og jeg skal til julefrokost med mine nye kollegaer. Det er i glitter, lak på neglene og de høje hæle. Jeg er i rette julefrokoststemning – det bliver godt!
God weekend
– Sebrina
The post Decemberglimt appeared first on denormale.