Første “rigtige” weekend som en familie på 5

Den forgangne weekend vil jeg sige skal gå under betegnelsen, som værende den første rigtige weekend som en familie på fem. Vi kom jo hjem med Allie lørdag aften i sidste uge, så det passer jo ikke sådan helt rigtigt, men altså, denne weekend var altså den første “rigtige”, hvis vi antager at wekeenden starter om fredagen, hvilket den jo sådan set gør herhjemme. Så.

Fredag besluttede vi for at køre med barnevognen op for at hente børnene. Det er noget de begge har glædet sig helt vildt meget til, og jeg derimod måske var lidt mere tilbageholden med. Men i fredags føltes det helt rigtigt, så vi slog til. Og der var ingen snaskede og forkølede fingre nede hos Allie (det var det jeg var noget betænkelig ved), så det var nok fjollet at bruge så meget tankekrudt på det. Derimod nogle meget stolte søskende, som kunne diskutere om, hvis tur det nu var til at skubbe vognen. Vi gik ned igennem byen, og fik styr på lidt fødselsdagsgaver til de efterfølgende dage. I Normal skulle nogle af gaverne købes (til en pige fra Ayas klasse), hvor jeg faldt over Klunkevoks, som jeg tænkte måtte være noget andet, end hvad jeg lige forestillede mig, men det var det ikke! Hvilket børnene morede sig meget over. Og okay, også de platte forældre…

Allie sov under hele turen, og fortsatte stilen da vi kom hjem. Og resten af weekenden, haha. Ej hun er begyndt at have flere vågne stunder og øjenkontakt, og vi kæmper næsten om, hvem der skal have de vågne stunder. Hendes popularitet er altså ikke faldet efter hun er kommet hjem – snarere tværtimod, og det er så fantastisk og meget mere end hvad vi havde troet og håbet på.

På gåturen hilste vi på denne flotte store kærlige Berner Sennen, som vi altså måtte forevige. Han kommer ikke helt til sin ret, som han sidder der, men plads på bloggen sakl han alligevel have Han var mægtig interesseret i at blive nusset, men endnu mere interesseret i Nellie, som dog ikke lader sig charme af en ellers så flot herre…

Om eftermiddagen kom min gode veninde forbi og hentede Aya, som skulle med ned til Faxe og overnatte hos dem, da hende og min venindes datter er jævnaldrende og kommer så godt ud af det sammen. Det er jo bare så heldigt når mine veninders børn og mine kommer godt ud af det sammen, for det er vel ikke en selvfølge, tænker jeg. Men det gør de altså de to, og Aya havde sådan hygget sig. Derhjemme havde vi så kun et.. eller nej to børn, og Allie fik sig et fredagsbad. Aldrig har vi haft et barn der nyder et bad så meget som hun gør. Får lyst til at bade hende hver dag sådan som hun nyder det, men det er jeg trods alt heller ikke tilhænger af at hun skal, men det er en sand fornøjelse at opleve det. Alvin nød at have os (næsten) for sig selv.. og slikskålen!

Lørdag morgen/formiddag kørte vi ned og hentede Aya og derefter hjem til mine forældre som diskede op med et overdådigt brunchbord. Min far fyldte år, hele 58 år, og det blev fejret stille og roligt. Det var første gang at vi havde Allie sådan rigtigt med os ude, og igen sov hun jo bare. Men sikke et setup, når en malkemaskine også tilføjes i puljen af babylir der skal med, når familien skal ud ad døren…

Jeg var ret baldret dér i lørdags, så det var skønt at Nicolai diskede op med en gedigen tomatsuppe da vi kom hjem. Havde helt glemt hvor lækker den suppe er (opskrift her)! Og så var der endda til søndagen også.

Søndag morgen kunne vi tage det lidt mere afslappet. Og det gjorde vi så. Og se lige et morgenhold jeg havde mig <3

Den eneste der havde noget på agendaen var Aya, som skulle til fødselsdag i svømmehallen for at fejre en af pigerne fra klassen. 10 år fylder de allesammen jo nu. Og det er åbenbart rigtig stort, og Aya har store tanker om, hvad der skal ske til hendes fødselsdag når den tid kommer. Hun fylder rundt imens vi er i Spanien, men vi får fejret hende med manér inden da. Det bliver vi nødt til…

Mit energiniveau var noget bedre søndag end om lørdagen, så jeg gav mig ud i fastelavnsboller. Og det var ikke godt for min bageselvtillid. Det gik ikke. Eller jo, de samgte fint, men æstetisk not so much. Det må blive en ommer i næste weekend så… De her semlor har vi haft bedre held med for nogle år siden, så det må blive dem så!

Imens Nicolai handlede ind til den kommende uge, pakkede vi os alle ind og fandt paraplyerne frem og fik luftet Nellie. Det gør lidt ondt i hjertet at hun ikke har fået så meget af vores opmærksomhed på det seneste, men hun har været i godt selskab hos mine forældre, og får en luftetur dagligt, og synes at trives fint med at der er en baby i huset. Så det skal nok blive rigtig godt igen. Jeg tænker også at komme ud dagligt nu, og der skal Nellie da være en del af den tur.

Weekenden var også punktummet på Nicolais barsel, og som det ser ud nu, så er der ikke mere barsel til ham. Det er altså trist, men heldigt at vi går en tid i møde med en masse helligdage og sommerferie, for det har været noget så hyggeligt, og også nødvendigt at han har været så tilgængelig og i nærheden. Efter at have været adskilt virker de to uger ikke helt som nok, men når børnene igen skal i skole efter vinterferien her i uge 8, så kører hverdagen nok allerede fint derudad, og jeg kan så småt begynde at finde mig selv i barselstilværelsen. Jeg har i dag fået et gavekort til Lagkagehuset i barselsgave (iøvrigt pissegod barselsgave!) fået indhentet lidt af Mørkeland, gennemført baner i Candy Crush, så tænker det nok skal blive alletiders.

-Sebrina