Jeg har næsten været ved at opgive bloggen. Min computer er nemlig gået i stykker. Eller den virker ikke. Helt død. Tot. Den kan åbenbart ikke tåle at falde på jorden…. Og jeg havde lige tømt mit SDkort fra kameraet, og der var nogle gode billeder fra pinsen. Ih! Og så dør skidtet fandme. Jeg bliver så gal og opgvivende når det sker.
Jeg kan nemlig rigtig godt lide at sidde og nørde lidt her om aftenen, og det er efterhånden ikke såååå ofte, at jeg har så meget tid til det. Eller tager mig tid til det. Og når jeg så gør det, så skal det, altså computeren ikke stå af. Men nu låner jeg lige Nicolais computer, og så får i altså lidt billeder alligevel, selvom det er fra mobilen. Og en lille opsamlingsfilm fra mine stories her i pinsen.
Pinsen iøvrigt har været dejlig her. Fredag fik jeg taget kontrolblodprøver, da jeg nu har taget medicin i en måned for mit lave stofskifte, og allerede fredag tidlig aften, fik jeg besked fra min læge om, at mit stofskifte er i bedring. Og mine levertal var også betydeligt kønnere end de forrige. Mit stofskifte er dog stadig ikke godt nok, men det er en lettelse for mig, at det går den rette vej. Det kan åbenbart være en længere process at få det in ordnung. Men jeg har fået mere energi, og det er så svært for mig at forstå, at det ikke blot er en dag eller to, hvor jeg har meget energi, eller blot er fordi solen skinner. Jeg kan ikke helt forstå det. Eller tør ikke helt at tro på det. Jeg har det stadig lidt stramt over, at jeg har en sygdom. Heldigvis ikke en rigtig slem én, men dét at jeg hver dag skal tage medicin, og sådan skal huske det, stå op tidligere og vente med morgenmaden osv. osv., er nu nemt nok, men ja… bare stadigvæk lidt mærkeligt for mig. Jeg har det lidt ambivalent med at læse alt for meget om lavt stofskifte, og har tilmeldt mig en gruppe på facebook, men tror jeg melder mig ud igen. Lige nu er jeg ikke et sted, hvor jeg har brug for en slags “støttegruppe”, eller behov for at læse om, hvor slemt det kan være, om medicin der ikke virker, dumme læger osv. Det er ligesom om, at nogen pludselig kommer til at finde symptomer, som de ikke har haft problemer med, fordi der er nogen andre der har dem. Jeg er i hvert fald nervøs for, at jeg selv måske ville komme til at lede efter symptomer, eller have en undskyldning klar, hver gang jeg er træt, har humørsvingninger, er lidt glemsom osv. Det kan man jo også være, selvom man ikke har lavt stofskifte. Hvorfor jeg bad om en blodprøve og fik mistanke om mit lave stofskifte var først og fremmest pga. min kuldskærhed og muskelsmerter. At jeg har været meget træt, har jeg tænkt som værende en effekt af mine arbejdstider, livet med børn osv. Det er jo en tilstand alle kender til, men nu efter jeg tager medicin, er det ligesom at være ‘Sebrina 20 år igen’. Bare med lidt rynker og nogle lidt blødere bryster ;-). Det er virkelig fedt, at jeg ikke hver aften kæmper for at holde mig vågen til kl. 21. Nå, men jeg er dog ret glad for at følge med hos Nicoline og Anne, hvor blandt andet Nicoline skriver og fortæller om sine oplevelser med sygdommen.
Tilbage til pinsen! Fredag fik vi endelig købt sandaler til børnene. Fik sparet en masse penge, da vi var heldige endnu engang i Sporty Outlet i Køge. Lørdag fejrede vi tvillingernes kommende 7 års fødselsdag. Det var virkelig en skøn dag for både børn og voksne!
Søndag havde vi hyggeligt besøg det meste af dagen, og planen var, at vi skulle ned på stranden og lave snobrød, men vejrguderne var jo ikke helt med os. Så det blev til frokost, kanelsnegle og grill senere. Og en tur på vores egen legeplads.
Mandag havde jeg min første alenevagt på arbejdet, og det gik så fint! Nicolai og børnene var sammen med oldefar og farmor imens, og nåede også en tur på stranden. Da jeg kom hjem susede vi ned til mormor og morfar. Min far skulle jo også have en lille ting på fars dag.
Og det var jo så den pinse. En virkelig dejlig én. Det er vildt at tænke på, at der nu kun er en måned til vores sommerferie. Vi glæder os vanvittigt meget!
-Sebrina
The post Pinsen og et stofskifte i bedring appeared first on denormale.