Imens Nicolai er igang med at ordne madpakkerne til i morgen, ser jeg mit snit til at dele lidt billeder fra denne weekend, som sluttede med en fødselsdagsfejring af de to smukke mennesker på ovenstående billede. Nemlig faster Camilla og hendes kæreste Patrick.
Ellers startede weekenden med disneysjov og guf og i går lørdag brugte vi noget af dagen i Fields, for at købe fødselsdagsgaver til i dag. Det blev til Eva Trio gryder, som altså stod på ønskelisten . Og så har vi også været ret optaget af den der ubådsag. Jeg især har været virkelig nysgerrig og næsten betaget af det og ofte tjekket diverse nyhedsfora for at blive ‘klogere’. Det er lidt dumt at det kan optage mig så meget, men det har det altså. Er jeg den eneste?
Nellie er begyndt at fælde, så det gælder om at få nogle billeder i hus, når hun sidder der så smukt med en stadig stor og tyk pels. Om en måned er det helt 100 at hun ser lidt afpillet ud. Men det kommer jo igen. Men shit det er træls med støvsugning dagligt. Men det kan jo ikke være anderledes. Og mest synd for Nellie, for det klør altså på hende.
lidt af lækkerierne fra i dag. Faster Camilla er sindssyg god til at bage, så det er altid spændende og lækkert at komme til fødselsdag dér!
børnene glædede sig meget til at se familien igen. Vi har alle været på ferie sådan lidt forskudt, så det var skønt at blive forenet igen
et par trætte børn og træt mor da vi kom hjem. Jeg har fået givet mit store puttegen videre. Elsker det!
I morgen starter Aya i 1. klasse, og jeg har været så heldig at kunne afspadsere, så det bliver dejligt at kunne følge hende til skole.
-Sebrina
The post Weekenden uge 32 appeared first on denormale.